STRIKKEOPSKRIFT uden garn - BLOMSTERJAKKE LYNG
STRIKKEOPSKRIFT uden garn
BLOMSTER JAKKE lyngfarver er en nyfortolkning af den oprindelige blomsterjakke, som jeg designede for en del år siden. Med de nye farver har jakken fået et frisk pift og er ikke mindre end en fryd for øjet. Jakken er strikket på rundpind og klippet op efterfølgende. Belægningerne er strikket frem og tilbage.
Jakken er one size - brystmål: 124cm og længde 78cm.
Der strikkes med rundpinde 3,5mm: 40cm og 80cm
OBS
Jeg gør opmærksom på, at alle rettigheder til opskrifterne, uanset sprogudgave, tilhører "CHRISTEL SEYFARTH art knits", og må således ikke uden opretshavers tilladelse gøres til genstand for anden publicering/salg, hverken på nettet eller gennem fysisk kopiering. Opskrifterne er udelukkende til privat brug.
Der kommer hele tiden nye modeller til, derfor skal der indimellem "luges ud" blandt de ældste modeller. Du kan dog fortsat købe opskrifterne på de udgåede modeller. Selvom de ikke længere findes i mit sortiment som strikkekits, er de alle så klassiske, at de er helt tidsløse i snit og farvevalg.
Du kan købe dine egne farvekombinationer af det rigtige garn her i min webshop eller du kan holde dig til den "gamle" , oprindelige farvekombination som på billedet – eller du strikker fra din restekasse.
Det bestemmer du helt selv :-)