SEYFARTH STRIKKECAFÉ TRÆF 2026
Kun for medlemmer af Seyfarth Strikkecafé
Træffet afholdes 21. marts, 2026 fra kl. 11 - 16.00 (pop-up butikken åbner dog kl. 10.00 og lukker kl. 17.00)
Træffet afholdes i Nordbys forsamlingshus "Strien", og forplejningen kommer fra Restaurant Nordby.
Jeg indbyder hermed for anden gang til et superhyggeligt Seyfarth Strikkecafé Træf for alle medlemmer af de 4 Seyfarth strikkecaféer i Viby, Sønderjylland, Sydhavsøerne og Skanderborg.
Dagens program bliver et mix af indslag fra strikkecaféernes bestyrere, kreativt oplæg fra Christel Seyfarth, god mad og masser af hygge, samt mulighed for at shoppe i Christels pop-up shop med 20% rabat.
Deltagerprisen for dagen dækker forplejning samt et lille kit.
Prisen er absolut nettopris, så man deltager med hele pakken, når man tilmelder sig.
Den 1. marts får alle tilmeldte tilsendt en rabatkode, som giver 20% rabat på garn samt alle mine kits. Rabatkoden kan du bruge til forudbestilling, således at du er sikker på, at du får det ønskede kit med hjem. Jeg har ikke mulighed for at pakke kits på dagen, så jeg anbefaler, at du handler inden, du ankommer. I Pop-up butikken vil der være garn, udvalgte kits og de nyeste kits.
Du skal være medlem af en Seyfarth Strikkecafé, tilmeldt og deltage på Træffet for at få rabatten, og rabatten er personlig og gælder kun på dagen og ved personlig afhentning.
Om søndagen er der mulighed for at besøge Christels studio værksted. Da jeg har begrænset plads, er det muligt at booke tid, så jeg er sikker på, at alle kan være der. Der er plads til max. 6 ad gange
Seyfarth Strikkecafé Træf er en årlig begivenhed, hvor der udveksles ideer på tværs af strikkecaféerne, jeg kommer med lidt nyt input i form af et oplæg, der relaterer sig til det kit*, der tilbydes på dagen, og sidst, men ikke mindst, bruger vi hele dagen på at hygge og nørde med Fair-Isle og skønne farver.
Håber, du har lyst til at deltage.
* der tilbydes 2 farvevarianter til kittet. Kittet annonceres 1. marts 2026, hvor man får mulighed for at vælge farve.
Det endelige dagsprogram fremsendes ligeledes på mail 1. marts, 2026 sammen med rabatkode og tidspunkter for besøg i mit studio om søndagen.
Om Seyfarth Strikkecaféerne
Der er 4 Seyfarth strikkecaféer i Danmark, den største og ældste i Viby, den næststørste i Sønderjylland og de to nyeste og mindste på Sydhavsøerne og Skanderborg. Tilsammen med over 500 medlemmer. De mødes jævnligt til fælles strikning og hyggelig samvær, og der strikkes udelukkende Seyfarth modeller.
Har du lyst til at være medlem at dette dejlige og kreative fællesskab, kan du kontakte cafébestyrerne her:
Viby: Susanne Knoth: susanneknoth@12345.dk
Skanderborg: Iben Elise Uniqul: iben.elise@uniqel.dk
Sønderjylland: Lotte Traasdahl Tarp: lottetarp@hotmail.com
Sydhavsøerne: Ditte Vibede Ferdinand: ditte@ditteferdinand.dk
Vil du med, så læs lige dette med småt
Deadline for tilmelding er 15. februar 2026.
Deltagergebyr på kr. 50,- refunderes ikke.
Af hensyn til Restaurant Nordby er alle bestillinger på forplejning bindende efter 1. marts, og der ydes herefter ingen refusion på det indbetalte.
Træffet gennemføres med minimum 30 deltagere. Der sælges 60 pladser.
Såfremt der aflyses på grund af for få deltagere, refunderes hele det indbetalte beløb.
Hvad indeholder prisen?
Pris p.p kr. 425,-
Prisen inkluderer:
Tilmeldingsgebyr kr. 50,-, som ikke refunderes ved evt. afmelding.
Forplejning (croissant og kaffe ved ankomst, frokostplatte, lagkage med kaffe). Drikkevarer er ikke inkluderet i prisen, men der tilbydes vand og vin.
Et lille kit, som designes specielt til Træffet. Normalpris kr. 195,-.
Vælg mellem disse 2 frokostplatter:
Den "lokale":
Paneret kuller med skaldyrsdressing, tomater, håndpillede rejer dild og citron
Skinke fra slagter Chrtistiansen på spinatpude samt ramsløgs aioli
Koldrøget Fanølaks på sprød salat , med urtedressing og høvlede radiser
Sliderbolle med rosastegt oksefilet, hjemmelavet ramsløgsaioli, sprød salat og hjemmesyltede rødløg
Grøntsagstærte med cherry tomater og mozzarella kugler
Økologisk brie med oliven og druer
Leveres med 2 slags brød og smør
Den "vegetariske":
Kartoffelmad med røget mayo, syltede rødløg og karse
Hjemmelavet humus med persille, toppet med granatæblekerner og korianderspirer
Spinatroulade med advokado, æg og hytteost
Broccolisalat i mild dijon med sprøde æbler, peanuts og frikhakket persille
Grøntsagstærte med cherry tomater og mozzarella kugler
Økologisk brie med oliven og druer
Leveres med 2 slags brød og smør

