/
top of page
FLISESTJERNE SJAL - FÆRDIGSTRIKKET

FLISESTJERNE SJAL - FÆRDIGSTRIKKET

Dette helt fantastiske sjal vækker beundring overalt!

Sjalets mønster er inspireret af de hollandske fliser, som sidder i de gamle Fanøhuse. I dette tilfælde er det stjernemønstret, der har inspireret mig til at designe dette sjal.

Sjalet har en meget smuk organisk formet bort, som snor sig om det grafiske udtryk af stjerneflisen.

Sjalet er håndstrikket i supersoft lammeuld.

Målene er cirka mål, da alle sjalerne er strikket i hånden.

Højde ca. 115 cm/bredde ca. 240 cm

  • Historien bag dette unikke sjal

     

    Sjalet er håndstrikket i Sri Lanka. Det tager 3 - 4 uger at strikke dette sjal, eller omregnet i timer ca. 150 - 200 timer, afhængig af mønstrets sværhedsgrad og strikkerens niveau.

    Jeg har siden 2012 støttet et socialt projekt, hvor strikkere sidder rundt omkring i deres lokalmiljøer i "centre" på Sri Lanka og strikker. De er hermed i stand til at forsørge hele deres familie. Og jeg får strikket de smukkeste modeller. Så dette samarbejde er til stor glæde for begge parter. Læs den spændende historie om Ceylon Heritage pvt

    Alle sjalerne er strikket ud fra de samme farver, men da hver strikker selv vælger, hvordan hun blander farverne, vil der ikke være to sjaler, der er ens. Du kan se, hvor forskellige de kan blive på den lille video.

    Disse sjaler er af så høj håndværksmæssig kvalitet, at de er uopslidelige og tidsløse i designet.

  • Små serier

    Hvert år udvælger jeg nye modeller, der skal strikkes op på Sri Lanka. Det er som regel andre modeller end de, der blev strikket op året forinden.

    Modellerne bliver altid kun strikket op i små partier, så du er sikker på at få et unikt produkt, når du køber et håndstrikket sjal fra mig. 

5.600,00 kr.Pris
Antal
bottom of page