CAPE HAVILA
HAVILA - cape
Opskriften er fra min bog "Fanøstrik - ud over horisonten", hvor alle bogens modeller har en speciel reference til min fødeø Fanø og øens maritime historie.
Inspirationskilden
Jernbarken "Havila" var et meget smukt sejlskib bygget i jern. Det blev sænket af en tysk ubåd i Atlanterhavet i april 1917 på en rejse fra Buenos Aires til Svendborg. Ombord var mange søfolk fra Fanø. Heldigvis lykkedes det besætningen at redde sig i bådene. Beskeden om, at alle besætningsmedlemmer kommer levende hjem, er nået til Fanø. Lettelsen er enorm, og der gøres klar til en rigtig Fanø-fest.
Jeg har designet denne cape, som holder den unge kvinde varm om skuldrene, mens hun gør klar til festen i det lille Fanø-hjem.
Lidt om garn, pinde og model
One size
Højde 33 cm
Omkreds forneden 114 cm
Capen strækker sig i brug
Modellen er strikket i dobbelt garn i Supersoft lammeuld fra Christel Seyfarth ART KNITS.
Rundpinde 4.5 mm: 40 cm, 60 cm og 120 cm
Hvordan modtager jeg min opskrift?
Opskriften er en digital fil, som du selv skal downloade. Vi sender ikke opskrifter med posten.
På din ordrebekræftelse vil du modtage et link til opskriften. Du modtager også et link på din e-mail, dette kan downloades indenfor 30 dage.
Opskrifter, der ikke er blevet downloadede indenfor tidsfristen genfremsendes ikke.
Der ydes ingen opskriftshjælp på løse opskrifter.

