/
top of page
FLISEBLOMST SJAL BLÅ

FLISEBLOMST SJAL BLÅ

I mit hjem på Fanø hang der hollandske fliser på væggene, ikke kun en enkelt flise, men hele flisevægge. I de fleste gamle Fanøhuse finder du disse fantastiske flisevægge med forskellige flisemotiver, nogle gange sat sirligt sammen i fantastiske flisebilleder, eller andre gange blot opsat tilfældigt med de fliser, man nu havde ved hånden.

Jeg har altid været dybt interesseret i disse håndmalede fliser, og jeg har selv en ganske pæn samling af specielt bibelske fliser.

Da jeg lavede min første bog i 2013, "Fanøstrik - slip farverne løs", designede jeg mit første flisesjal - der er sidenhen kommet flere, og dette FLISEBLOMST sjal er det sidste i rækken. Motivet er taget fra den helt almindelige fliseblomst, som hang i rigtig mange Fanøhjem. Det var en af de mindre kostbare fliser, men ikke desto mindre var det ret imponerende at skue en hel væg med dette fine motiv. Mit nye FLISEBLOMST sjal er inspireret af en sådan væg.

Mål: ca. 110 cm i højden og 250 cm i bredden

Du skal bruge følgende rundpinde 3.5 mm: 40 cm, 60 cm og 120 cm.

Modellen fås også i røde farver

  • Lidt om modellens konstruktion

    Modellen er strikket på rundpinde nedefra og op med klippemasker midt for. Det klippes op og sideborterne strikkes på.

    Sjalet er strikket med Fair-Isle teknikken, hvor den tråd, der ikke er i arbejde, snos med på bagsiden af arbejdet.

    Du kan tilkøbe en MASTERCLASS, som viser dig, hvordan du strikker et sjal. Hvis du køber denne MASTERCLASS sammen med dit sjalskit, får du 50% rabat på MASTERCLASSEN. Skriv på din ordre på sjalskittet, at du også har bestilt en MASTERCLASS og jeg refunderer dig herefter rabatten. 

     

  • Lidt om garnet

    Alle Christel Seyfarths modeller er strikket i skotsk supersoft lammeuld af allerbedste kvalitet. Garnet er uvasket og indeholder en smule spindolie, som vaskes ud af garnet ved første vask, og efterlader modellen blød og lækker.

    Den færdige model kan vaskes i vaskemaskinen på uldprogram. Når den er helt tør, dampes modellen igennem.

kr 1.375,00Pris
Antal
bottom of page