/
top of page
FLISEBLOMST HALSKLUD - RØD

FLISEBLOMST HALSKLUD - RØD

MÅL: Omkreds 140 cm. Højde 22 cm

PINDE: Rundpinde 120 cm, 2.5 mm og 3.5 mm

I mit hjem på Fanø hang der hollandske fliser på væggene, ikke kun en enkelt flise, men hele flisevægge. I de fleste gamle Fanøhuse finder du disse fantastiske flisevægge med forskellige flisemotiver, nogle gange sat sirligt sammen i fantastiske flisebilleder, eller andre gange blot opsat tilfældigt med de fliser, man nu havde ved hånden.

Jeg har altid været dybt interesseret i disse håndmalede fliser, og jeg har selv en ganske pæn samling af specielt bibelske fliser.

Da jeg lavede min første bog i 2013, "Fanøstrik - slip farverne løs", designede jeg mit første flisesjal - der er sidenhen kommet flere designs, inspireret af fliserne, og denne FLISEBLOMST HALSKLUD er en af de sidste i rækken. Motivet er taget fra den helt almindelige fliseblomst, som hang i rigtig mange Fanøhjem.

 Det var en af de mindre kostbare fliser, men ikke desto mindre var det ret imponerende at skue en hel væg med dette fine motiv.  FLISEBLOMST HALSKLUD er inspireret af en sådan væg.

De fleste fliser var blå, men der var også røde fliser og de håndmalede fliser med andre motiver kunne have endnu  flere farver. 

    kr 545,00Pris
    Antal
    bottom of page