Dette er det lange navn på en lang jakke, som kom ud af mit seneste besøg i New York i januar 2020.
Jeg blev stærkt inspireret af de grønne åndehuller med urbane haver, der findes i denne by af asfalt og skyskrabere. Haverne ligger gemt rundt omkring i byen, og de dukker ofte overraskende op, når man mindst venter det.
Jakken har A-facon, den er strikket på rundpinde med klippemasker op til halsudskæringen. Der kan broderes inde i blomsterne og i bogstaverne, HVIS man ønsker det. Men det er ikke nødvendigt for at få et smukt udtryk.
Jakken fås i flere størrelser: S/M, L/XL og 2XL
Du skal bruge følgende rundpinde:
Rundpinde 2,5 mm 120 cm samt rundpinde 3,5 mm 40cm, 80 cm og 120 cm
URBAN FLOWER GARDEN JAKKE (lang)
Her er målene på de de forskellige størrelser:
S(M) (begge størrelser findes på opskriften)
Længde: 72 (72) cm
Brystvidde: 96 (104) cm
Bredde forneden: 120 (128) cm
L (XL)
Længde 74 (76)
Brystvidde 112 (118)
Bredde forneden: 136 (146)
2XL
Længde: 76 cm
Brystvidde: 124 cm
Bredde forneden: 156 cm