Christel Seyfarth





Til indkøbskurv
Antal varer i kurv: 0


Vælg valuta
Søg



Betaling udføres via en
sikker server
Design: Casa Grafika CMS: AppDreamer
Christel Seyfarth, Engen 4 Nordby 6720 Fanø • Værkstedsbutik: Hovedgaden 76, Nordby 6720 Fanø
tel. +45 5170 9279
E-mail
Christel

Overskrift til Om Christel

Velkommen til mit website, hvor jeg indbyder dig til et kig ind i min kreative verden.

Jeg bor og arbejder på min fødeø Fanø, vores hus ligger blot et stenkast fra det flade Vadehav mod øst, og mod vest, et par km borte, bruser det lunefulde og dramatiske Vesterhav. Tidevandets skiften, lysets og himlens foranderlighed er en stor del af min hverdag, og det er blandt andet her i disse elementer, at jeg finder inspiration til mine strikmodeller.

Når jeg håndstrikker, arbejder jeg med mange farver på én gang. Jeg lader disse farver glide over i hinanden i blide farveskift for at skabe en levende baggrund. De håndstrikkede modeller er ikke planlagt på forhånd og tager under strikningen deres eget liv - jeg følger blot efter og ser, hvad der sker! Disse modeller tager flere hundrede timer at strikke.

Når jeg sætter mig til strikkemaskinen er det mig, der bestemmer! Her er der ikke samme mulighed for improvisation, her er alt planlagt på forhånd, og ofte bliver det de grafiske mønstre med gentagelserne, der kommer til orde her. Alle maskinstrikkede modeller er efterfølgende syet omhyggeligt sammen i hånden. Jeg lægger vægt på et flot finish og strikker altid biser og belægninger på mine modeller.

Jeg er især optaget af gamle kostumer, som jeg prøver at re-designe til livet, der leves i dag, men også sjalerne har en stor plads i mit hjerte.

For alle de, der gerne selv vil strikke, har jeg lavet en række håndstrikkede modeller, som man kan købe som garnkits (garn opskrift). Dem finder du under E-shoppen, hvor der også er andre fristelser at finde, bl.a. det skønne tøj fra det færøske mærke Sirri og unikasmykker fra smykkekunstneren Jytte Krarup.

Kommer du til Fanø, er du velkommen til at kigge forbi i min værkstedsbutik i Hovedgaden 76 i Nordby. Her vil du finde alle mine håndstrikkede modeller udstillet sammen med en række af de maskinstrikkede modeller. Værkstedsbutikken er en oase for de, der holder af uld og godt håndværk.

Christel Seyfarth